Historie

I anden halvdel af 1800-tallet, da de første badegæster ankom, var Løkken en relativ stor by stedet taget i betragtning. Den var større end Blokhus med flere store købmandsgårde, der var toldsted m.m. Skudehandelen var som nævnt i tilbagegang, mens fiskeriet hen mod slutningen af århundredet blomstrede op og mange udenbys folk fiskede fra Løkken. Løkken fungerede også i slutningen af 1800-tallet som udflugtsby for de nærliggende badebyer Blokhus og Lønstrup.

Man ved ikke hvornår præcis den første badegæst eller turist dukkede op i Løkken, men i 1860 annoncerede gæstgiver Lund med, at en badevogn var opstillet ved stranden, og man må derfor gå ud fra, at de første badegæster havde indfundet sig på det tidspunkt. Året før havde H.C. Andersen besøgt byen, da han boede på Børglum Kloster.

De allerførste sommergæster kom for at nyde solen, den friske luft, de sunde havbade samt stedet med det pittoreske liv som helhed. Det var dog først i løbet af 1880’erne, at det blev almindeligt at bade i havet. Det fortælles, at det skabte en vis panik i Løkken i begyndelsen af 1880’erne, da en købmand fra Rudkøbing, senere justistråd, - Bartholin Halvorsen - indlogerede sig i byen med det ene formål at gå i vandet. Man mente, at manden var gal, men han var syg og havde til sidst fået det råd af en læge, at han skulle rejse til Vesterhavet og lade sig bære ud i vandet, (han havde vanskeligt ved at gå), for derefter at lade brændingen bryde mod sin ryg. Efter et par uger blev han rask, og han havde samtidig fået så meget smag for havbade og Løkken, at han holdt ferie der i et par og fyrre år.

Det var det rige borgerskab, der begyndte at holde ferie i Løkken. Det var de folk, der havde råd til at holde ferie og bekoste en rejse og et ophold på badestedet. Det var i begyndelsen næsten udelukkende danskere fra de nordjyske byer og enkelte københavnere, der ferierede i Løkken. I begyndelsen lejede man sig ind hos gæstgivere og hos private, men i 1895 åbnedes en tidligere skudehandlergård - Købmand Asps gård - som et egentlig badehotel. Det var en række personer, der var gået sammen i et aktieselskab, der stod for Badehotellet Løkken. Hotellet lå centralt på byens torv.

En samtidig beskrivelse af Løkken giver et lille indtryk af, hvad det var for et miljø, der mødte badegæsterne. Der er ingen stor lighed med Goldschmidts beskrivelse 35 år tidligere. Det var Axel Thomsen, der skrev i Illustreret Tidende d. 22. juli 1900: “I intet andet Fiskerleje ligge nemlig Hytterne mellem hinanden i saa malerisk Kaos, trodsende enhver Fordring til Ro og Skik. Kun en nogenlunde regelmæssig “Hovedgade” med Kirken, Skole, Lægebolig, Posthus, Apotek og Købmand - resten er forvildede Smøger og Stier i Bugter og Slyngninger mellem sære, gamle Huse. Og dette bidrager yderligere til at forhøje det skær af Poesi, af skinnende Særpræg og fængende, djærv Ejendommelighed, der hilser hver fremmed i Møde ved det første Besøg.

Midt i byen - paa “Torvet” - ligger det hyggelige Badehotel med sin skyggefulde Have - Løkkens eneste. Efter to Minutters Gang herfra, staar man ved den lille Glaspavillion og Læsestue øverst paa Toppen af de høje Klitter, der skærme den lavtliggende By mod det brølende Hav. Og herfra griber man da Stedets anden Ejendommelighed: den frie, vide Udsigt over Byen mod alle Verdenshjørner og - nede under sig - en Forstrand saa hvid og bred med Friskhed, Havbrus og Bølgeskum - med Badevogne og Kurvestole, sommerglade, lysklædte Feriegæster og vel Hundrede røde, blaa, gule og grønne Fiskerbaade, der i Solen funkle op af det sølvhvide Sand. Da lærer man at kalde Løkken ikke alene ejendommelig, men ogsaa henrivende skøn.”

Det, der tiltrak badegæsterne, var således, dels den idéelle badestrand og dels det maleriske fi skerleje, foruden det hyggelige badehotel. I 1905 registrerede man, at der var over 160 badegæster i byen, og efterhånden var det ikke kun danskere, der kom til Løkken. Der kom også udlændinge.